mandag den 14. november 2011

Vinterhi :-)

Dahliaknoldene er gravet op og skal snart i vinterhi

De sidste roser fra klatrerosen New Dawn

Årets sidste buket
Både haven, bloggen og jeg går nu i vinterhi. Jeg kan mærke at jeg ikke er god til at blogge om vinteren. Jeg synes simpelthen ikke rigtigt at der er noget derude og skrive om. I weekenden fik jeg fravet dahliaknoldene op, fik skåret roserne lidt til og fik lagt de sidste forårsløg. Nu kan jeg kun vente på forår og sommer....
I stedet bliver tiden her i den mørke tid brugte på andre kreative sysler, måske kommer der et enkelt blogindlæg omkring det til jul.

tirsdag den 11. oktober 2011

Søndags tur i skoven








Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ømme punkt på Æblelunden er vores ynkelige bøgehæk. Hækken blev sat i efteråret 2009 og efter 2 hårde vintre har den nærmest været i minus vækst.

Vores nabo havde så besøg af en anlægsgartner med en del år på bagen og han gav os følgende fif.

Kør ud i en bøgeskov, skrab de øverste blade væk og tag så noget af jorden med hjem. Det er så vidt jeg lige forstod noget med en svamp.

Som sagt så gjort. Vi pakkede termokanden og de nybagte boller og drog på skovtur til Tolne Skov. Den praktiske del af turen fik vi hurtigt overstået, det blev til nogle sække med bøgetræsmuld. Derefter var det tid til hygge og gåtur i den smukke skov.

Mulden er nu lagt ud i et tyndt lag rundt om hækplanterne. Det bliver spændende om det virker..... Om ikke andet, så havde vi nogle smadder hyggelige timer i skoven :-)

torsdag den 29. september 2011

Solen titter frem


Hvor er det skønt at vi nu bliver velsignet med nogle skønne solskins-efterårs-dage.
Jeg er ikke helt klar over hvad busken her med de massivis af røde bær hedder, måske en i blogverdene kan hjælpe?

tirsdag den 27. september 2011

Overskud eller mangel på samme...



Den sidste tid har overskuddet desværre ikke været til stede til at blogge. Synes nu heller ikke der er så meget at blogge om, det meste af haven har stået mere eller mindre under vand og alt er bare vådt og trist. Heldigvis ser det nu som om vi får nogle dage med lidt sol og tør vejr.
Det trænger vi godt nok til :-)

Mine staudeærteblomster er begyndt at springe ud, med de fineste hvide blomster, se det er da et lyspunkt der vil noget...

tirsdag den 6. september 2011

Tulipanløg

Mixposer med 25 løg til 25,-

Tulipanløg 6 stk. til 8,-

På Facebook er jeg med i gruppen af Glade Havebloggere, vi er ikke mange men det er meget hyggeligt. Det er Madam Bæk der har startet gruppen og som man kan se på hendes blog er alle velkommen.

Nå men forleden fortalte Lisbeth at hun havde været i Netto og købe tulipanløg til 8 kroner posen. Så så man jo lige mig afsted til Netto..... Ikke de mest spændende løg, men når man ingen har så gør det ikke så meget.

søndag den 4. september 2011

Olietræ/olieplante


eller Ricinius Communis, Castor Bønne hedder denne særprægede staude. Jeg har i dag fået 3 frø og har nu læst mig frem til at den er en staude som dyrkes som en etårig. Frøene ligner små bønner, men er vist nok giftige. Spændende bliver det ihvertfald at få den sået til foråret.

Billedet er lånt hos Bjarnes frø og planter


fredag den 2. september 2011

Bvadr...


Se nu der i mine fine Sommerdahliaer af egen avl (som forøvrigt stadig står og ser fornærmede ud). Så kan jeg da bedre forstå at bladene er takket. En stor fed larve som mæsker sig i mine blomster... Hmm... det er jeg nu ikke meget for!

søndag den 28. august 2011

Nye billeder i Galleriet

Sommer 2010

Jeg har nu endelig fundet en form til Galleriet.
Jeg synes jeg har så mange billeder at vise frem. Dem har jeg nu samlet i collager og lagt ind i galleriet.

Tag et kig hvis du har lyst.

Jeg opdatere det løbene når jeg har tid, jeg er ikke så god endnu så det tager lidt tid at lave collagerne.

lørdag den 27. august 2011

Rødløg af egen avl

Desværre fik jeg sat rødløgene lidt sent, så de er ikke så store. Nu er de taget op og skal stå og tørre. I forhold til sidste år er udbyttet ikke så stort, men skidt pyt.

torsdag den 25. august 2011

Lidt mere lilla og pink have...


Poppy, Shirley Double Mixed
Valmuen her opdagede jeg pludselig forleden, jeg såede den i foråret men har ikke set en dyt til den. Denne her vokser ca. 10 meter fra hvor jeg såede dem. Valmuen hedder Shirley Double Mixed. Jeg håber virkelig at det lykkeds for mig at få taget frø fra den til næste år. Den er virkelig helt utrolig smuk
Frøkenhat, Zinnia
Det er desværre kun enkelte af min Frøkenhat der har overlevet først blæst og derefter massive snegleangreb. Den pink er ikke min yndlingsfarve, men synes alligevel at den skulle med.

Cosmos, Rose Bon Bon 
Min stolte kavaler er stadig ikke helt så fyldig som lovet på frøposen, men den blomtre flot nu og blomsterne bliver da også mere og mere fyldige.



Min Syrisk Rose købte jeg sidste sommer i Holland. Jeg har været spændt på om den overhovedet ville komme. Længe har den stået med knopper og pludselig begyndte den at tabe knopperne. Nu blomstre den endelig med de flotteste hvide farve med ceriserød midte. Utrolig smuk er den.

onsdag den 24. august 2011

Heldige mig :-)


Igen i dag kom postbuddet med brev til mig. Denne gang med Akeleje frø fra Mor´skaber Endnu engang må jeg benoves over frøposen, hvor er den bare flot. På bagsiden er en udførlig vejledning til, hvornår og hvordan jeg skal så dem. Ihh hvor er jeg heldig... og taknemlig. 1000 TAK!

tirsdag den 23. august 2011

Er jeg lige heldig eller hvad?


Ridderspore og Gyldenlak klar til at blive sået.
 Mig som ellers aldrig vinder noget, har været så heldig at blandt vinderene i Susannes Give-Away og i dag modtog jeg en fin kuvert med posten. I brevet var et lille brev fra Susanne, samt 2 frøposer. Susanne er simpelthen så imponeret over dine frøposer. Hvor er de BARE fine. Dem vil jeg helt sikkert gemme.
Nu glæder jeg mig til at få frøene sået, det sker her i weekenden og så har jeg jo qua konkurencen lovet at fortælle alle jer andre om hvordan det går.
Bemærk lige de utrolig fine frøposer
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...