tirsdag den 30. oktober 2012

På tur i skoven

En lille billedekavalkade fra vores tur til Bagterp Plantage i søndags. Jeg fik samlet rigelige mængder af forskellige skønne kogler og det dejligste lysegrønne mos. Altsammen noget der skal blive til skønne sager om en månedestid :-)

















mandag den 29. oktober 2012

Frøhøst - et eksperiment


Jeg har høstet fra af mine lupiner (Noble Maiden og Pink Fairy) samt Katost (Zebrina) Jeg har aldrig prøvet det før så jeg er spændt på at se om det kommer til at du.

Jeg høstede frøene forleden og har dem nu til at stå til tørre. Jeg går ud fra at bælgen på lupinen selv skal åbne sig så frøene falder ud, så jeg venter og går og kigger til dem e gang i mellem.

Især Pink Fairy vil jeg gerne have flere af næste år, den dufter skønt og er noget mindre og tættere end de andre lupiner.










søndag den 28. oktober 2012

Kong frost kom også til Æblelunden

Rølliken blomstre endnu
Så indhentede frosten også min have. I morges da vi stod op var hele haven badet i det skønneste solskinsvejr og frosten havde lagt sit fine hvide tæppe over det hele.

Ihh hvor har det været et skønt et vejr i dag. Vores søndag bød på en tur i kirke og efterfølgende en tur i skoven, eftermiddagen gik med hygge foran brændeovnen hvor vi spiste æbleskiver og fik sat koglerne fra skoven til tørre. Åhh hvor er det en dejlig tid vi går i møde, jeg elsker efteråret og julen.


Høstanemonerne i skovbedet takkede af i nat...

Lupinerne sagde også farvel

Brændet ved bålpladsen får lov at ligge til næste år


Ikke alle røllikerne kunne lide frosten


Tilføj billedtekst








lørdag den 27. oktober 2012

De sidste 50 meter bøgehæk er nu plantet


I dag fik vi endelig plantet bøgehæk til den sidste side. Det er bare blevet super fin. Det er kraftige høje hækplanter vi har plantet som også er plantet tæt. Det skal nok blive rigtigt fint :-)

Vejret artede sig sådan, at da vi startede i morges var det i regn, hagl og rusk. De vi var færdige ved frokosttid kom solen frem.

Er det ikke typisk?

Lige lidt billede af vores nye fine bøgehæk







søndag den 21. oktober 2012

Havedag i regnvejr

I dag fik endelig taget lidt hul på vinterklargøring af haven. Min søde mor og hendes mand kom forbi og gav en hånd med. Desværre var vejret ikke med os så det var en klam fornøjelse. 

Heldigvis gav vi den GAS så vi nåede hele skovbedet, rododendronbedet, bålpladsen og det meste af vejen rundt langs hækken.

I skovbedet er der begyndt at komme mange tuer med Forglem-mig-ej. Nogen af dem blomstre endda, det er da helt tosset er det ikke?




Rododendronbedet ved indkørslen

Bøgehækken langs med vejen

Det trekantede bed

Vores 3 æbletræer



lørdag den 20. oktober 2012

Græskartid i dag

I dag fik vi udhulet græskar til Halloween. Det er ikke fordi vi fejre Halloween, men det er jo altid hyggeligt med lys ved døren her i den mørke tid.

Jonas og jeg lavede hvert sit. Et uhyggeligt og et hyggeligt :-) 





Se evt. flere billeder her hvis du har lyst: Græskartid på Æblelunden

onsdag den 10. oktober 2012

Hvor er det fantastisk :-) 100 faste læsere...


Tænk at der er 100 personer der har lyst til at følge min blog. 
Hvor er det fantastisk og hvor er det skønt. 
Håber ikke jeg keder jer alt for meget med min sang om ukrudt, vand og mangel på tid.




lørdag den 6. oktober 2012

Tidligt efterår på Æblelunden...

Haven er i dan grad blevet forsømt i sensommeren. Selvfølgelig har forsømmelsen sat sine tydelige spor. I langt de fleste bede er ukrudtet i overtal og især er det meget tydeligt at se resultatet af en kommunal støjvold fyldt med mælkebøtter, der ikke ikke bliver slået. Der er mælkebøtter i HOBEtal, store mælkebøtter i lag nærmest.

Jeg har opgivet.... kan slet ikke overskue hvor jeg skal starte eller om det nogensinde slutter.

I dag er vejret ellers nogenlunde, men de sidste mange dages regn har gjort jorden blød og klistret. Heldigvis er vi ovre vores vand problemer. Det hjalp at vi lavede skovbedet som nu agere dæmning. Heldigvis hjalp det, det var en bekostelig affære at købe sten, jord, træer og planter til så stort et bed. Alternativet var bare endnu dyrere, når jeg tænker på alle de planter der sidste år døde pga. problemerne  med vand.

En hurtig rundtur i haven vist lidt blomster, der er ikke meget tilbage. Høstanemonerne blomstre stadig, men vinden har været hård ved deres blade, så de er ikke så pæne længere.

Jeg håber på skønt vejr i efterårsferien, jeg vil gerne have at haven bliver gjort pæn og vinterklar. Desuden har jeg også en del løg jeg skal have lagt og en hæk der skal plantes.

En af min Hostaer kommer nu med en blomst. Det var en sølle en som blev plantet i en krukke

Stokroserne er desværre væltet. Jeg nåede ikke at få dem bundet op, mens tid var



Busken (som jeg ikke kan huske navnet på) er nu fyldt med de fineste røde bær

De stolte kavalere synger på sidste vers

Men asters står klar til at tage over

hjertetræet er så smukt, men det lider også lidt under den hårde vestenvind


Roser i skovbedet, købt for en slik i sommers.
Jeg tror ikke der kommer til at være så mange flere blogindlæg fra mig her i efteråret. Men jeg håber I i stedet har lyst til at kigge forbi min anden blog. Linket finder i ude til venstre.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...