torsdag den 28. februar 2013

Forårssol og vasketøj


Så er klemmer og tørresnor vasket og klar til en ny sæson.

Ha en dejlig dag derude i solen, vores termometer viser 7,4 grader, hvor er det SKØNT

onsdag den 27. februar 2013

Forår i går - vinter i dag....


I går havde vi det skønneste solskinsforårsvejr, desværre varede det ikke ved. I dag har frosten, disen og tågen igen overtaget. Hele dagen har haven været indhyllet i hvidt, heldigvis ikke sne men rimfrost. Bevares det ser da også flot ud, men jeg længes nu alligevel efter dage som i går.





På min lille rundtur fandt jeg Æblelundens første krokus, den er ikke sprunget helt ud endnu men mon ikke den gør det en af de nærmeste dage.


tirsdag den 26. februar 2013

Det gjorde nu godt at få snuden udenfor


Heroppe lugter det lidt af forår i dag. Solskin, blå himmel og ingen vind.

Temperaturen er ca. 4 grader så jeg tog et gevaldigt greb i nakken af mig selv, og besluttede mig for at afprøve den Felco saks jeg vandt i Havefolkets julekonkurrence. Jeg fik klippet lidt grene til en vase, pil bl.a. og nogle smukke grønne grene fra Ranunkelbusken.


Overvejer at lade mig inspirere her fra Halgaers side og give mig i kast med nogle små påske lam der kan pynte på grenene. Det bliver nok først i morgen, har vist bedrevet rigeligt i dag.


Trillebøren blev ikke hverken fyldt eller tømt i dag, måske kan jeg komme lidt ud de næste dage hvis det gode vejr fortsætter.


Vintergækkerne skyder på livet løs og jeg har nu så mange at jeg godt kan tillade mig at plukke en lille smule af dem.

lørdag den 23. februar 2013

Status!.....


Jeg har fuldstændig mistet grebet om dagligdagen, alt hvad der er overskud til lige pt. er at komme igennem dagene, en dag af gangen. 

Jeg er stadig sygemeldt og er påbegyndt genoptræning hos en rygspecialist, det går (langsomt) fremad, heldigvis. Sammen med genoptræning er jeg startet op på nyt smertestillende medicin, det er svært at skifte og det nye har en del bivirkninger som jeg kæmper med.

I dag har solen skinnet og det lykkeds mig faktisk at mobilisere en smule glæde over solskinsvejret. Manden min fik mig ovenikøbet lokket med på en lille køretur til Mårup Kirke, eller resterne af den, den er på vej i havet så noget af den er pillet ned.

Da vi kom hjem gik jeg en kort tur i haven, vintergækkerne skyder op flere steder. Jeg plukkede mig en lille buket, den skal minde mig om at i dag har været en dejlig dag.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...