onsdag den 18. juli 2012

Jeg kan da se hvor langt jeg er nået..


E.N.D.E.L.I.G. fik jeg sparket mig selv ud og igang. Pyhh det holdt hårdt. Jeg har taget kampen op mod Padderokkerne og mælkebøtterne i Skovbedet. Jeg kan da se hvor langt jeg er nået. Det er et møjsommeligt arbejde, for padderokkerne har rødder der meget nemt brister. Desuden har jeg fundet ud af at de er som isbjerge, det er kun en lille del af dem der stikker over jorden...

15 kommentarer:

  1. Det bliver da skønt, at få sådan en træls opgave overstået og det kommer til at se dejligt ud. Men du har ret - padderokkerne er nogle sa... nogle, som er rigtig svære at komme af med. Du må på dem igen og igen og ....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er sku ærlig talt skide irriterende, men det værste er at de BREDER sig... Selv i nogle af mine plantekasser begynder de nu at komme.

      Slet
  2. Det ser da skide godt ud Anne-Mette :-D
    Det minder jo meget om det jeg er i gang med for tiden. Jeg har heldigvis ikke padderokke, men så har jeg så meget andet... Hyrdetaske, Vejbred, Brændenælder, Melde og meget andet "spændende" ;-D
    Man kan sige EN´ god ting om at gå i gang med et bed der er så fuld af ukrudt; Man kan se hvor man kommer til ;-D Det er lige som med til at give en´blod på tanden til at forsætte.
    God arbejdslyst, med det sidste.
    Marianne :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en lang kamp mod ukrudtet. Det er rigtigt at det giver lidt blod på tanden til at fortsætte, jeg har da flyttet transistoren 3 gange :-)

      Slet
  3. Skønt når man får lavet de ting der venter på en selv om det er træls. Padderokker har jeg også :(
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er skønt Margrethe. God "kamp" til dig så mht. padderokkerne. Håber du har mere held end jeg til at få dem udryddet.

      Slet
  4. Det er nemlig lige præcis fordelen ved sådan et bed - at man kan se hvor man kommer til og at ukrudtet har fået en størrelse som man kan få fat om.
    Men det bliver jo så dejligt at se på bagefter og tankerne kan få frit løb under lugningen, det skulle vist også være sundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ja helt tosset er det jo ikke, tænke store tanker og høre Tour de France i transistoren mens jeg sidder på min flade midt i bedet.

      Slet
  5. Hvor har du været flittig. Og fint ser det ud med alle de hvide lupiner :-)
    Jeg kæmper også mine kampe mod paderokkerne - og skvalderkålen, og humlen, og mælkebøtterne og, og, og ... det virker som en ret ulige kamp ;-)
    Fortsat god arbejdslyst!
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er SÅ glad for mine hvide Signe-Lupiner de er så fine og passer rigtig godt i skovbedet sammen med duftlupinerne.

      God kamp til dig også, jeg kan så trøste mig med at jeg (endnu) ikke har skvalderkål

      Slet
  6. Det ser lækkert ud. Jeg er bare lidt bekymret for, om du faktisk kan vinde kampen mod padderokkerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marie jeg tror desværre kampen er tabt, jeg må bare forsøge at holde dem nede så godt jeg kan. Jorden er fuld af deres tråde og de går ret dybt ned. Bare ærgerligt, jeg må plante noget som kan klare kampen og med tiden dække.

      Nogen forslag?

      Slet
    2. Godaften Anne-Mette.Det er da surt at man skal bruge så meget tid på ukrudtet,når man kunne bruge tiden på mere spændende sysler.Mit forslag er hosta til at dække jorden med.(se mit nye indlæg om hosta)Er selv ret glad for dem,og de passer sig selv.
      Håber du får bugt med utyskerne.Jette

      Slet
  7. Øv for de padderokker, det er træls for dig. Jeg har meget kvikgræs her, men heldigvis ingen padderokker.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  8. Jeg har givet mine padderokker plænerens - har godt nok ikke så mange, og dem jeg har, er mellem fliserne. Indtil videre ser det ud til at være effektivt.

    Anne :-)

    SvarSlet

1000 tak for din kommentar - det varmer...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...