Jeg har ganske vist, vist jer billeder tidligere af mine tulipaner, men jeg synes de fortjener et gensyn. Jeg begynder at forstå den passion mange af jer har for disse utrolig smukke blomster. I min have er det sådan, at hvis noget er for besværligt så duer det ikke. Med 1.800 m2 der skal anlægges (og efterfølgende passes) så er der ikke tid til besværlige planter. Sådan har jeg haft det med tulipaner. Løgene er dyre, de skal graves ned, de er ikke særlig driftsikre og deres blomstring er så kort. Dette er grundene til at jeg kun har få tulipaner i min have. Måske er jeg kommet på andre tanker, tilfældigheder har gjort at de løg jeg lagde i efteråret er blevet til utroligt smukke blomster - og der er mange af dem. Nu ser jeg pludselig deres skønhed og synes ikke helt de er så besværlige længere.
I sidste uge var der en læser af bloggen der skrev til mig for at spørge hvordan det går med min afskærmning med rionet og klatrehortensia. Jeg lovede at skrive om det så her kommer en status. I vinters og i foråret var jeg sikker på at begge hortensiaer var stendøde, men se nu her. Jeg skal da lige love for at de er vågnet op. De skyder villigt og har mange blomsterstande. Det er lidt et "arbejde" at få stænglerne flettet ind i rionettet, jeg vil gerne have det helt tæt, også for neden så jeg er tit ude og flette og bøje lidt.
Vi lavede espalierene for at afskærme dørene vi har bag på huset. Det er til hhv. soveværelse og badeværelse og som man måske kan se er ruderne ikke matteret (der er dog sat film i den miderste rude i døren på badeværelset...) Dørene vender ud mod haven som engang gerne skulle blive lukket (det har lange udsigter)
Til slut vil jeg ønske de bloggere der skal til Samsø i dag en rigtig dejlig tur. Jeg håber i vil dele besøget hos Lisbeth med os andre der ikke kan være med.
fHej Anne-Mette
SvarSletDet ser rigtig fint ud med dine espalier, og jeg er sikker på, at klatrehortensiaerne nok skal komme til at dække nettet, men der går selvfølgelig lidt tid. I min have er det erfaringen, at det gik lidt langsomt de første par år, men siden har klatrehortensiaerne for alvor taget fat.
Med hensyn til bøgehækken, så har jeg lagt et indlæg om status på hækken på min blog. Jeg syntes faktisk, det hjalp gevaldigt på humøret, da først hækken sprang ud. Mon ikke også jeres nyanlagte skov vil hjælpe med til at dække for indkig?
VH Nina
De klæder huset virkelig godt. Flot og personlig løsning.
SvarSletJeg har samme erfaring med klatrehortensia, det går langsomt de første år, men så skal jeg love for, at den kommer. Den blev netop beundret meget i dag, fordi den er så stor. Så I skal nok få dækket til både soveværelse og badeværelse, men lidt tålmodighed skal der til. Og det skal der åbenbart også med paderokkerne, dem har jeg heldigvis ingen af og derfor ingen erfaring med fjernelse af dem.
SvarSletKh
Lisbeth
Kære Anne Mette
SvarSletTAK FOR INDLÆGGET. Det var spændende at se igen.Det ser bare fint ud, og de er vokset siden første billede, kan jeg se. Jeg har nogle, jeg har købt som store og de blomstrer meget i år. De ti små jeg har sat ved min pergola (op ad rionet inspireret af dig) har noget endnu, men mon ikke de kommer efter det som Nina og Lisbeth skriver.
Og forresten - en gammel gartner fortalte mig for nogle år siden, at paderokker ikke kan lide at blive klippet/skåret/revet i, så jeg fjerner alt synligt mellem fliser osv (og ikke nødvendigvis alt under jorden) og det virker. Gift bed nemlig ikke på...
Fortsat god pinse.
Mange hilsner
Stinne