søndag den 6. maj 2012

en "skov" bliver til




Sidste lørdag blev der læsset 5 ton jord af som skulle bruges som bund til "skoven" Med hjælp fra familie og gode venner, var det kørt ind på plads lige omkring middagstid. I den del af haven som er mest våd, er jorden nu blevet hævet, forhåbentligt kan det stoppe vandet i at nå længere ind på vores grund og lave endnu flere ødelæggelser.




Efter et besøg hos en landmand som fik os bildt ind at marksten åbenbart er guld værd (de var ihvertfald dyre...) fik vi udvalgt sten og aftalt transport så de kunne blive læsset af. Søren havde besværet med at få dem bakset på plads.






Afsted det gik på planteskolen og efter råd og vejledning er der nu plantet 10 poppeltræer og 5 rød el.



Indenfor et par år skulle det efter sigende blive til en seriøs stor skov, som forhåbenligt er rigtig tørstig!



Vi skal have 5-10 mindre træer eller store buske plantet deri mere for at få det fyldt ud. Kommer tid kommer råd, det er desværre ikke gratis at have problemer med regnvandet.



Og nu skal det være SLUT med at brokke sig over vand i haven, i dag blev alle de døde træer og buske gravet op. Det var bl.a. et japansk kirsebærtræ, 3 syrener, 2 magnoliaer, clematis, kaprifolie m.m. Alt sammen noget jeg fik i fødselsdagsgaver af familie og venner for nøjagtigt 1 år side. 

18 kommentarer:

  1. Hold da op et haveprojekt du har gang i, flot ser det ud:-), Næste gang må du gerne komme forbi os... måske har vi en enkelt eller 5 marksten, vi kan undvære;-) men ja... de leveres selvfølgelig ikke.
    Vores nye have ligner i øvrigt bare... hmm.. noget som græsset og mosset gror i. MEN vi elsker den. stina

    SvarSlet
  2. Det ser flot ud, håber det hjælper. Ærgerligt med alle de træer, der måtte gå til inden. Det er dyrt at købe nye træer. Jeg krydser fingre for, at de kan suge vandet.

    SvarSlet
  3. Det ser virkelig godt ud, det i har lavet, men et stort arbejde :-)

    Håber så meget for jer, at jeres vandproblemer hermed er løst !!

    Poppeltræer, så går der ikke længe før der kommer noget højde på jeres skov :-)

    Supergodt valg af planter, da begge tåler meget fugtig jord :-))

    SvarSlet
  4. Hold da op det ser sørme godt ud :-D
    Altså nu sidder jeg jo og bliver lidt misundelig på jeres fine stenkant. Så fin er min desværre ikke.... men jeg har også selv lavet min ;-D
    Jeg håber virkelig i nu har fået løst jeres problem en´gang for alle. Der krydses fingre vil jeg bare sige :-D

    Marianne :-D

    SvarSlet
  5. Det var noget af et arbejde, men nu ser det fint ud og nu kan træerne bare se at "komme igang". Håber at de hjælper på vandproblemet.

    SvarSlet
  6. Sødeste Anne Mette - jeg håber virkelig at jeres anstrengelser bærer "frugt" og ikke fugt i fremtiden - i hvertfald er jeg sikker på at jeres løsning kommer til at se supper godt ud. Dejlige organiske bede og super smukt med stenkanten.

    Sov godt ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  7. Jeg håber at dette kæmpearbejde løser jeres problemer med vand, det bliver superflot med egen skov ;o)

    SvarSlet
  8. Et stort arbejde, som forhåbentligt bærer frugt ud i fremtiden. Det ser jo allerede flot ud!
    Det bliver spændende at høre, om det virker efter hensigten.

    SvarSlet
  9. Kære Anne Mette
    Hvis I har for meget vand på grunden er du dá nødt til at have en hængepil. ;)

    SvarSlet
  10. Forhåbentligt får I løst vandproblemet. Det bliver under alle omstændigheder flot med en skov i de åbne omgivelser.

    SvarSlet
  11. Hej Anne Mette
    Som Eva vil jeg også foreslå dig at sætte Pil og/eller Birk, de er meget tørstige og suger enormt meget vand.
    Vi fældede en stor Birk ved vores indkørsel........and guess what - nu står der vand ved indkørslen - øv, så den Birk gjorde altså et stort stykke arbejde, så vi bare ikke vidste vi skulle værdsætte.

    SvarSlet
  12. Du har ret i at det bliver en seriøs stor skov, især med poplerne. De vokser mens du kigger på dem. Vores nabo havde et på 23 meter, som heldigvis nu er fældet. Det ser dog ikke ud til at I får problemer med naboer :)

    SvarSlet
  13. Hej. Jeg tror også, det bliver til en skov med poplerne. De er nemlig rigtig grovillige. Jeg håber for jer, at I får bugt på regnvandsproblemerne, nu har I i hvert fald gjort et fornuftigt og seriøst tiltag. Poppeltræer er vist meget tørstige.

    SvarSlet
  14. Det ser vildt spændende ud. Flot form og lækkert jord ser det ud til. Held og lykke med projektet!

    SvarSlet
  15. Det ser godt ud og jeg håber at I får bugt med vandproblemerne. Jeg ville også vælge hængebirk, de suger godt og laver det fineste skyggespil :o)

    SvarSlet
  16. Tak for alle jeres SKØNNE kommentarer. Vi vil rigtig gerne have både birk og pil i skoven også, men planteskolen frarådede os det da vi har rigtig meget vestenvind i haven og det kan de åbenbart ikke tåle. Vi har dog talt om at tage chancen og så plante dem næste år hvor poplerne kan give lidt læ.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
  17. Hej Anne-Mette
    Held og lykke med skoven, det ser rigtig spændende ud. Jeg håber, at det løser vandproblemerne for jer. Mon ikke også, at det vil kunne gøre noget ved vestenvinden?
    VH Nina

    SvarSlet
  18. Hvis I kender nogen med troldepil feks så kunne I prøve at stikke nogle grene i jorden. De plejer at slå rod meget nemt, og lykkes det er det jo fint, ellers har det jo ikke kostet noget.
    Held og lykke med skoven, det bliver garanteret flot mod den åbne mark, og vil give godt læ.

    SvarSlet

1000 tak for din kommentar - det varmer...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...