søndag den 15. juli 2012

Sol og stiv kuling!

Fortæl mig lige hvorfor det absolut skal blæse "en halv pelikan" når nu endelig der er sol, blå himmel og behagelige temperaturer. Heroppe er det hele fløjet om ørene på os, havebænken ligger på ryggen inde i skovbedet, vasketøjet havde forladt tørresnoren, potter flyver rundt, dem jeg altså ikke nåede at få reddet i lå i carporten. For fanden altså et blæsvejr!
Der skal altså noget til at vælte bænken omkuld!
Her er vi ikke i tvivl om hvad vej vinden blæser...
Roserne lider også under blæsten, store grene er knækket af mine Rose de Recht
Denne julerose fandt jeg i dag. Bedre sent end aldrig...
Endelig blomstre mine Signe-Lupiner 'Noble Maiden' Hvor er de SKØNNE. De står alle i skovbedet.

Signe-Lupin 'Noble Maiden'

Padderokke!!! Kraft-helvede....

Staudelathyrusen gemmer sig i busken, jeg havde undervurderet deres størrelse, så deres klatrepinde er ALT for lille.

Hvid Astilbe, så fin den er. Jeg købte 2 det første år, de står i spejlbedene og er rigtig fine.

På grund af problemerne med vand sidste år, har jeg i år ingen kartofler i mine kartoffelbede. I stedet har jeg plantet overskudsblomster af Tallerkensmækker og Morgenfruer.

Heldigvis er problemet løst nu, efter vi fik lavet skovbedet løber vandet ikke ind til os længere og vi har slet ingen problemer mere med oversvømmelse. Derfor kan jeg godt ærger mig over at jeg ikke tog chancen og satte kartofler igen i år.


Bukkene har jeg tidligere brugt til Lathyrus, men i år bliver de brugt til Tallerkensmækkeren, så kan den kravle løs.

Gul morgenfrue, i baggrunden er det Kvæsurt det stikker op med en masse pletter

10 kommentarer:

  1. Ja øv for en masse blæst idag, men dejligt at se solskins billeder, her har det været ret så gråt. Ærgerligt du ikke vågede at sætte kartofler, men istedet kan du glæde dig over en masse skønne blomster ;o)

    SvarSlet
  2. Synes også det har blæst en del her i dag og jeg er helt ør i hovedet efter en lang dag i haven. Men slet ikke så slem blæst som hos jer, kan jeg se. Ærgerligt med planter, som tager skade af blæsten - det er ikke nemt at rette op på igen.

    Bukkene du har i bedene, har du selv lavet dem? Jeg mangler nemlig en god idé til et stativ til ærter i urtehaven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bukkene har min mand lavet, de er lidt smarte. Jeg plejer at bruge dem til ærteblomster i spejlbedene, men i år har jeg kun ærteblomster i krukker. Det er såmen bare nogle pinde vi havde i overskud som er skruet sammen som ben i et omvendt V. Hvert V er forbundet med to pinde på langs. Til ærterne plejer jeg at sætte nogle snore på lidt længere ned så de kan få fat og bliver ledt opad.

      Giver det mening?

      Kh. Anne-Mette

      Slet
    2. Ja tak, det giver mening. Jeg tror jeg skal i gang med at snedkere på et tidspunkt, for det er jo rigtig smart, at man bare kan flytte dem rundt i urtehaven alt efter sædskiftet. Og når jeg gerne vil have dem til ærter, så skal jeg jo bare have flere tværpinde på fra starten :-) Tak for informationen :-)

      Slet
  3. Du danske sommer jeg elsker dig .... ;0(
    Ja på landet har der været en vældig vind idag ...

    SvarSlet
  4. I sådan et blæsevejr ærgrer jeg mig knap så meget over at have weekendvagt - men det er vist også det eneste gode der er sige om det :o)
    Nu alligevel pragtfulde billeder fra din have, trods vejret.
    Dejligt at høre at skovbedet gør sit virke mod vandet - så er der dømt kartofler næste år.

    SvarSlet
  5. Så meget har det ikke blæst her i dag. Dejligt at I ikke lider under oversvømmelse mere, så kan du planlægge efter det næste år.

    SvarSlet
  6. Ja, irriterende med den blæst (og kulde) - den danske sommer får godt nok dumpekarakter i år... Ærgerligt med ødelagte planter, men hvor er den hvide lupin fra Signe blevet flot. Mine er ikke kommet i blomst i endnu.

    Godt at du ikke sumper i så meget vand i år, der er fremtidsudsigterne da lidt lyse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er SÅ skønt at vi er ovre sumpen i haven. Mine lupiner er også lige sprunget ud, så mon ikke dine snart er på vej.

      Kh. Anne-Mette

      Slet
  7. Ja, den evindelige blæst kan godt give anledning til en ed eller to. Smart den måde, I har løst jeres regnvandsproblem på.

    SvarSlet

1000 tak for din kommentar - det varmer...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...