torsdag den 10. januar 2013
Tulipanløg og frøsortering
Forleden fik jeg endelig lagt de sidste tulipanløg. Jeg ved ikke om det er for sent, det må tiden vise. Jeg lagde dem i den gamle zinkbalje som nu står inde i carporten.
Jeg er i gang med at sortere mine hjemmehøstede frø, jeg har både Haveklinte, Katost, Sommerdahlia og Lupin. Jeg tror ikke jeg selv får sået så meget i år, så mon ikke der bliver nogen at dele - hvis der altså er nogen der er interesseret.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
jeg er næsten 100 % sikker på det vil vælte op med tulipner i din blje tilforåret
SvarSletJa de skal nok komme, jeg tror jeg satte nogen i februar forrige år, de kom også måske ikke alle, men de fleste. Jeg fik dem sendt sammen med nogle staude, så kunne jeg jo lige så godt plante dem.
SvarSletKh
Lisbeth
Helt sikker skal dine tulipaner nok komme op! Spændende med egne frø! Det er altså hyggelig beskæftigelse.
SvarSletJeg mærker nærmest foråret spire med de pusleriers du har gang i. Selvfølgelig kommer dine tulipaner, det skal nok blive en smuk balje :)
SvarSletHej Anne-Mette.Ja! jeg er også sikke på at de nok skal blomstre....men måske lidt senere,men det gør jo heller ikke noget.Godt at du har sat dem overdækket.God dag Jette
SvarSletSikke en haveenergi du lægger for dagen - jeg er misundelig! Går rundt i bakteriehuset (syge børn) og gisper efter frisk luft...
SvarSletSpændt på hvor struttende tulipanerne vil stå om nogle måneder. Har aldrig forsøt med løglægning på denne side af efteråret, så ret nysgerrig på om det kan lykkes!
Kh Katinka
Hej Anne-Mette. Jeg tror også, at dine tulipaner kan nå at blomstre. Herligt med frøsortering. Det kan godt være nødvendigt!
SvarSletJa tulipanerne skal nok komme, jeg har prøvet det flere gange, har en tendens til at glemme, hvad jeg har købt og finder det så sidst på vinteren.
SvarSletJeg har også lagt løg i en gammel balje, akkurat magen til din, de står ude i vores maskinhus og venter på foråret, ligesom jeg gør.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Dejligt med forårsfornemmelser og noget der minder om havearbejde. Jeg får ikke sået så meget i år, da jeg skal igennem en hofteoperation her i næste uge, så det bliver begrænset hvor meget mere jeg får overskud til, ud over de frø jeg allerede har. Men jeg har været ude og købe nye primula, en julerose og forskellige forårsløg i potter. De bliver plantet ud i en stor krukke her i weekenden, så det kan blive lidt forår ved vores entrédør i den kommende tid.
SvarSletVenlig hilsen Malene
Mon ikke dine tulipaner nok skal komme op - jeg tror det :)
SvarSletAngående frø, så er jeg interesseret i nogle frø af haveklinten, hvis det kan lade sig gøre?
Jeg kan evt. bytte med duftlathyrus, akeleje (fra min Kew Gardens-’Blue Barlow’, omend den jo nok har krydset sig med havens andre akelejer), digitalis og så har jeg også nogle judaspenge-frø.
Hej Anne Mette, hvordan gik det med tulipanerne sidste forår? Kom de op? Hvornår blomstrede de?
SvarSletJeg star lige nu I same situation, har ikke fået lagt løg I krukker, men tænker om det stadig kan nås, så de står til min søns konfirmation d. 14. maj :)