Haven er i dan grad blevet forsømt i sensommeren. Selvfølgelig har forsømmelsen sat sine tydelige spor. I langt de fleste bede er ukrudtet i overtal og især er det meget tydeligt at se resultatet af en kommunal støjvold fyldt med mælkebøtter, der ikke ikke bliver slået. Der er mælkebøtter i HOBEtal, store mælkebøtter i lag nærmest.
Jeg har opgivet.... kan slet ikke overskue hvor jeg skal starte eller om det nogensinde slutter.
I dag er vejret ellers nogenlunde, men de sidste mange dages regn har gjort jorden blød og klistret. Heldigvis er vi ovre vores vand problemer. Det hjalp at vi lavede skovbedet som nu agere dæmning. Heldigvis hjalp det, det var en bekostelig affære at købe sten, jord, træer og planter til så stort et bed. Alternativet var bare endnu dyrere, når jeg tænker på alle de planter der sidste år døde pga. problemerne med vand.
En hurtig rundtur i haven vist lidt blomster, der er ikke meget tilbage. Høstanemonerne blomstre stadig, men vinden har været hård ved deres blade, så de er ikke så pæne længere.
Jeg håber på skønt vejr i efterårsferien, jeg vil gerne have at haven bliver gjort pæn og vinterklar. Desuden har jeg også en del løg jeg skal have lagt og en hæk der skal plantes.
|
En af min Hostaer kommer nu med en blomst. Det var en sølle en som blev plantet i en krukke |
|
Stokroserne er desværre væltet. Jeg nåede ikke at få dem bundet op, mens tid var |
|
Busken (som jeg ikke kan huske navnet på) er nu fyldt med de fineste røde bær |
|
De stolte kavalere synger på sidste vers |
|
Men asters står klar til at tage over |
|
hjertetræet er så smukt, men det lider også lidt under den hårde vestenvind |
|
Roser i skovbedet, købt for en slik i sommers. |
Jeg tror ikke der kommer til at være så mange flere blogindlæg fra mig her i efteråret. Men jeg håber I i stedet har lyst til at kigge forbi min anden blog. Linket finder i ude til venstre.
Ja det er ærgerligt med alle de mælkebøtter, som blæser ind fra naboerne. Det er ikke nemt at nå det hele, men trods alt er det da positivt at I er ude over vandproblemerne.
SvarSletVi krydser fingre for godt vejr i efterårsferien, så du kan få ryddet mælkebøtterne og få lagt dine løg.
Dine kavelerer ser fine ud og ligeledes den hvide rose, så lidt er der da at glædes over.
Mine stokroser er færdig for længst.
Du har ret Lisbeth selvfølgelig er der noget at glædes over, jeg må prøve at se på lyspunkterne i stedet for alt ukrudtet.
SletTak for kommentaren :-)
Kh. Anne-Mette
Jeg tænker også som Lisbeth, jeg kan huske de grumme problemer I havde med vand. Så er mælkebøtter da noget nemmere at have med at gøre. De slår ikke jeres indkøbte planter ihjel! Jeg håber for dig, at du får bugt med mælkebøtterne. Sådan et hjertetræ må jeg vist også se at få købt mig. Jeg bliver mere og mere forelsket i det. Fantastiske farver det har.
SvarSletJa det er en stor lettelse at vandproblemet er løst. Næste år tror jeg skovbedet bliver rigtigt flot, poppeltræerne har godt fast og lupiner og forglem-mig-ej har bredt sig godt.
SletHjertetræet fik jeg i gave, og jeg synes det er så smukt.
Kh. Anne-Mette
Kender godt det der med, at haven ligesom ikke trækker i en. Jeg var lidt ude i noget klipning af et vildnis jeg havde, men der kommer ligesom ikke noget efter(nye skud, små knopper på spring o.s.v.), så det er bare så trist. Jeg har ikke en efterårshave - med blade der skifter til orange rødt eller røde bær. Det må jeg vist igang med at etablere, så jeg kan finde noget at glædes over nu....
SvarSletHej Lotte
SletJa det er lidt svært at finde motivationen, jeg skal også ud med saksen og have klippet lidt.
Kh. Anne-Mette
Hej. Ja, jeg kan godt se forfaldet. Det er også indtruffet her. Jeg er slet ikke begyndt at gøre vinterklar endnu, men går i gang i dag!
SvarSletHej Anne-Mette.
SvarSletSkøn bærbusk du har. Det er vigtigt med noget flot at se på i efterårshaven i form af bær og løvfarver, synes jeg. Så får sluttet havesæsonen af med et ordentligt festfyrværkeri af farver. Det er vigtigt i min have. Prøv at google et billede af en rødfrugtet surbær, det vil være mit bedste bud på et navn på din busk, ud fra billedet at dømme.
Mælkebøtterne løber ingen steder, så længe jorden ikke er bundfrossen, er det noget med at ta' en greb og grave de mælkebøtter op man orker. Lade resten være til en anden dag. Hvis vi ikke får 3 måneders hård vinter, kan det være du kan ta' lidt hen over hele vinteren og det tidlige forår. Jeg kender godt hvordan det er med naboers invarderende ukrudt, og det er rigtig træls, for nu at sige det på godt jysk! God arbejdslyst med at plante hæk og sætte nye forårsdrømme-løg, som du kan dagdrømme om helt fra nu og hele vinteren. Det er en lille ekstra gevinst ved at sætte løg, at man også sætter drømme og håb sammen med dem, synes jeg.