søndag den 8. januar 2012

Søndagshygge i Tasha Tudors Have


Jeg tilbragte et par timer i haven i formiddags med at få klippet nogle visne stauder ned, få ryddet op efter stormvejret og få fyldt traileren med affald efter jul.

Jeg fandt også nogle dahliaknolde som jeg må have glemt at grave op, de så fine ud. Vi har jo ikke haft så meget frost endnu, så jeg håber at jeg kan redde dem.

For et par dage siden læste jeg en spændende anmeldelse af bogen Tasha Tudors Have. Det var Helle fra bloggen 'Livet i Karlelunden' som anbefalede den. Jeg har lånt den på biblioteket og vil nu bruge min søndag eftermiddag med at drømme mig hen i denne fantastiske have.
Tak til Helle for anbefalingen.


11 kommentarer:

  1. Hej Anne-Mette. Jeg læste også Helles indlæg og blev interesseret. Jeg håber, du hygger dig i eftermiddag! Jeg må vist også på biblioteket. Har lige været på sygebesøg hos en ven, men ellers er jeg gået igang (igen) med "Mit Haveliv" af Claus Dalby. Læste lige dit indlæg fra i går og det er pudsigt for jeg har de samme planer med sådan et teater og showauriklerne! Har læst på Claus Dalbys blog, at Bilka får dem hjem til marts.

    SvarSlet
  2. Hej Anne-Mette. Det lyder hyggeligt, her står resten af dagen på blog surfing, madlavning mm.
    Hilsen Heidi

    SvarSlet
  3. Uhm.....skønt med søndagshygge Anne Mette og i det selskab går man jo ikke fejl i byen ;0)

    Kan godt forstå du faldt for auriklerne i forrige indlæg......jeg købte et par stykker sidste år og lavede et lille aurikel/viol teater efter inspiration fra Helenas blog. Jeg havde ikke de store problemer med vand da jeg valgte at placere dem i nogle små zinkbakker så de kunne få tilstrækkeligt vand.....for det er rigtigt at de tørre lynhurtigt ud i de små potte.

    (hvis du har lyst kan du se her:
    http://froekensolhat.blogspot.com/search/label/aurikelteater

    Mine har jeg til at overvintre oppe i mit kolde soveværelse....så jeg glæder mig til de fløjsbløde blomster folder sig ud om et par måneder. Pøj pøj med planerne om et teater.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  4. Det er da også en dejlig måde at tilbringe en søndag. Hyggeligt ser det ud.
    Regnen har drillet i Vanløse, så jeg kom ikke i haven i dag:-(
    (og jeg orkede ikke regntøjet)
    -karina

    SvarSlet
  5. Er næsten helt misundelig på dig - at du har været i haven idag - jeg havde ikke tid.
    Håber du har hygget dig med bogen... jeg blev færdig med Hemmelige haver igår aftes :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  6. Skønt at vejret er så man har lyst til at gå ud og lave noget her i januar, men heller ikke dårligt med gode havebøger :-)

    SvarSlet
  7. Lyder godt, du har både været flittig og hygget dig, rigtig godt.

    SvarSlet
  8. Tak for de søde ord - håber du nyder "havevandringen" lige så meget som jeg gjorde.
    Det lyder super dejligt med lidt sysler i haven - jeg fik kun gået en runde og noteret mig at jeg burde se at få ryddet de nedfaldende grene op efter stormen.
    Kh Helle

    SvarSlet
  9. Hej Anne Mette,
    herligt at få ordnet lidt og ryddet op efter jul/nytår.
    Vil prøve at finde bogen på mit bibliotek. Januar er jo lige til den slags drømme.

    SvarSlet
  10. Hej Anne-Mette
    Jeg så din omtalte bog hos boghandleren i sidste uge og var lige ved at købe den, men tøvede. Nu vil jeg da som dig låne den på biblioteket i stedet for. Jeg er overrasket over, at den allerede er kommet ud på bibliotekerne. Jeg mener, at det var i efteråret Claus Dalby omtalte sin udgivelse af den på hans blog.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  11. Hej Kirsten
    Jeg vil ihvertfald anbefale dig den, det er en spændende historie.
    Vores bibliotek er ikke lang tid om at få bøgerne, de har også fået Claus Dalbys Hemmelige Haver som jeg ved mange bloggere har fået i julegave.

    Tasha Tudors bog kunne jeg godt finde på at købe, den er virkelig interessant.

    SvarSlet

1000 tak for din kommentar - det varmer...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...