Det er ingen hemmelighed at jeg ELSKER Dahliaer. Dels fordi de er så nemme, det er bare at putte en knold i jorden 2. søndag i maj og så vente. Det der gør det svært er (for mig) at overvintre dem. Så snart den første frost har svedet bladene, bliver de gravet op og hængt til tørre. Når knoldene er fri af jord, pakker jeg dem i avispapir og putter dem i en flamingokasse med låg. Alligevel er det stadig ikke lykkeds for mig at overvintre dem, de rådner og bliver mugne :-(
I år havde jeg derfor besluttet at nu gad jeg ikke Dahliaer længere... ved godt det ikke er deres skyld, det er jo mig der gør noget forkert.
Men jeg kunne ikke dy mig da de havde udsalg på plateskolen, jeg købte 4 nye knolde, de blev lagt sent, derfor er de først lige begyndt at blomstre.
Det som jeg elsker ALLER ALLER mest er, at når først de blomstre, så blomstre de jo helt vildt og jeg plukker og plukker store buketter. Det synes jeg er lækkert, og det elsker jeg ved Dahliaer.
Lige nu vil jeg gøre op med mig selv om jeg orker at prøve endnu en overvintring, eller om jeg bare skal kassere knoldende og købe nye næste år...