søndag den 4. december 2011

mandag den 21. november 2011

Julens første pakkespil....


Julens første pakkespil, fandt sted i går. En rigtig hyggelig tradition for både store og små. To familier "kæmpede" om gaverne og selvom det på et tidspunkt så ud til, at vi skulle rende med alle gaverne (inkl. vores egne) så lykkeds det fam. Christiansen at få tilkæmpet sig nogle stykker til sidst.







Det fine papir og silkebånd, er købt i Søstrene Grene ligesom pakkerne.

søndag den 20. november 2011

Jul på Børglum Kloster

Vinduerne i den private del, er alle flot pyntet op til jul
Børglum Kloster danner rammen for dette års julekalende på TV2, "Ludvig og Julemanden" Denne gamle herregård har i denne weekend holdt familiejul. Der var mulighed for at se nogle af de kulisser der var blevet brugt til optagelserne, derudover var hele klostret flot pyntet op til jul og der var massevis af boder. Bestemt et besøg værd. Hvis man har lyst er der åbent igen d. 10. og 11 december. Læs evt. mere her: www.boerglumkloster.dk












 

Den største mistelten, jeg nogensinde har set

Udsmykning i kirken

Hvis du har lyst til at se flere billeder, ligger de under Galleri: Galleri

torsdag den 17. november 2011

Mens vi venter på jul...

 



I dag blev der ringet efter mig på arbejde, da sønnen er syg. Mens han ligger og slapper af sofaen gik jeg i krig med lidt julesyslerier. Jeg vil gerne have nogle store papirstjerner til mine vinduer. De er flettet/foldet på nøjagtig samme måde som de almindelige. Jeg har bare klippet nogle meget størrere strimler. Mine stjerner mål 17 cm. men jeg drømmer om nogen der er endnu størrer.

onsdag den 16. november 2011

En fantastisk lilla morgen


Et hurtigt 'snapshot' ud af bilruden i morges da jeg kørte på arbejde. Det er de mest fantastiske farver en solopgang kan generere. Den første morgen med rimfrost og lettere diset vejr.
 Jeg er faktisk ret så imponeret over at min iPhone kan gengive så flotte farver.

mandag den 14. november 2011

Vinterhi :-)

Dahliaknoldene er gravet op og skal snart i vinterhi

De sidste roser fra klatrerosen New Dawn

Årets sidste buket
Både haven, bloggen og jeg går nu i vinterhi. Jeg kan mærke at jeg ikke er god til at blogge om vinteren. Jeg synes simpelthen ikke rigtigt at der er noget derude og skrive om. I weekenden fik jeg fravet dahliaknoldene op, fik skåret roserne lidt til og fik lagt de sidste forårsløg. Nu kan jeg kun vente på forår og sommer....
I stedet bliver tiden her i den mørke tid brugte på andre kreative sysler, måske kommer der et enkelt blogindlæg omkring det til jul.

tirsdag den 11. oktober 2011

Søndags tur i skoven








Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ømme punkt på Æblelunden er vores ynkelige bøgehæk. Hækken blev sat i efteråret 2009 og efter 2 hårde vintre har den nærmest været i minus vækst.

Vores nabo havde så besøg af en anlægsgartner med en del år på bagen og han gav os følgende fif.

Kør ud i en bøgeskov, skrab de øverste blade væk og tag så noget af jorden med hjem. Det er så vidt jeg lige forstod noget med en svamp.

Som sagt så gjort. Vi pakkede termokanden og de nybagte boller og drog på skovtur til Tolne Skov. Den praktiske del af turen fik vi hurtigt overstået, det blev til nogle sække med bøgetræsmuld. Derefter var det tid til hygge og gåtur i den smukke skov.

Mulden er nu lagt ud i et tyndt lag rundt om hækplanterne. Det bliver spændende om det virker..... Om ikke andet, så havde vi nogle smadder hyggelige timer i skoven :-)

torsdag den 29. september 2011

Solen titter frem


Hvor er det skønt at vi nu bliver velsignet med nogle skønne solskins-efterårs-dage.
Jeg er ikke helt klar over hvad busken her med de massivis af røde bær hedder, måske en i blogverdene kan hjælpe?

tirsdag den 27. september 2011

Overskud eller mangel på samme...



Den sidste tid har overskuddet desværre ikke været til stede til at blogge. Synes nu heller ikke der er så meget at blogge om, det meste af haven har stået mere eller mindre under vand og alt er bare vådt og trist. Heldigvis ser det nu som om vi får nogle dage med lidt sol og tør vejr.
Det trænger vi godt nok til :-)

Mine staudeærteblomster er begyndt at springe ud, med de fineste hvide blomster, se det er da et lyspunkt der vil noget...

tirsdag den 6. september 2011

Tulipanløg

Mixposer med 25 løg til 25,-

Tulipanløg 6 stk. til 8,-

På Facebook er jeg med i gruppen af Glade Havebloggere, vi er ikke mange men det er meget hyggeligt. Det er Madam Bæk der har startet gruppen og som man kan se på hendes blog er alle velkommen.

Nå men forleden fortalte Lisbeth at hun havde været i Netto og købe tulipanløg til 8 kroner posen. Så så man jo lige mig afsted til Netto..... Ikke de mest spændende løg, men når man ingen har så gør det ikke så meget.

søndag den 4. september 2011

Olietræ/olieplante


eller Ricinius Communis, Castor Bønne hedder denne særprægede staude. Jeg har i dag fået 3 frø og har nu læst mig frem til at den er en staude som dyrkes som en etårig. Frøene ligner små bønner, men er vist nok giftige. Spændende bliver det ihvertfald at få den sået til foråret.

Billedet er lånt hos Bjarnes frø og planter


fredag den 2. september 2011

Bvadr...


Se nu der i mine fine Sommerdahliaer af egen avl (som forøvrigt stadig står og ser fornærmede ud). Så kan jeg da bedre forstå at bladene er takket. En stor fed larve som mæsker sig i mine blomster... Hmm... det er jeg nu ikke meget for!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...